Økonomi

Skal jeg vælge en opsparing som buffer eller en kassekredit?

For at kunne modstå uforudsete udgifter, skal du have en økonomisk buffer i din økonomi. Den kan du have på flere forskellige måder. Du kan spare pengene op, eller du kan vælge at have en kassekredit. Her på siden behandler vi fordele og ulemper ved begge ting.

Hvorfor det kan være en fordel at spare op

Hvis du over et langt liv har en kassekredit jævnligt i overtræk, ender du med at betale rigtig mange penge i renter og gebyrer over et langt liv. For at undgå dette kan du have en opsparet buffer, som du bare har stående på en konto i banken. Så undgår du nemlig at din konto går i overtræk, og at du den vej igennem skal betale provision eller renter af overtrækket. Hvis du har en længere horisont på din økonomi, vil det klart være bedst at spare nogle penge op, som du har stående i sikkerhed, hvis nu bilen går i stykker, eller hvis du får en højere tandlægeregning.

Men hvor meget skal man så spare op? Det er meget forskelligt og kommer helt an på en række individuelle parametre. Blandt andet dine boligforhold. Bor du til leje vil det ikke være nødvendigt at have sparet så mange penge op, hvis nu taget går i stykker. Det samme gør sig gældende, hvis du ikke har en bil. Har du børn, vil du også skulle have en lidt større opsparing, hvis der opstår en uforudset udgift. Sæt dig ned og lav en oversigt over dine udgifter. Her vil du nemt kunne få et overblik over, hvor meget du cirka bør have sparet op.

Hvorfor kassekreditten?

Kassekreditten er god, fordi du ikke betaler noget til den, hvis du ikke bruger den. Der kan dog nogle steder være et årligt gebyr på kassekreditten. Hvis du trækker over på din kassekredit, er renten typisk rigtig høj, og det samme er provisionen. Derfor kan det økonomisk bedre betale sig at have en opsparing, så du ikke betaler alt for mange penge i renter og gebyrer. Hvis din opsparing ikke er så stor, kan det være en fordel med en kassekredit, så du er sikret, hvis du får en højere udgift end forventet. Derfor kan en kassekredit via kviklanet.dk altså være rigtig fin som en ekstra økonomisk buffer. Det er dog sjældent, at det er en god idé at lade den stå alene. Du kan både få en kassekredit online eller i banken. Før du finder din kassekredit, bør du altid sammenligne priserne og vilkårene. Der kan nemlig være store forskelle.